Ejendomsadministration af andelsboligforeninger
Andelsboligforeninger
Andelsboligforeninger kendetegnes naturligt nok ofte ved en højere grad af fællesskab, engagement og mere aktive beboere end i Ejerforeninger. Den større interaktion blandt medlemmerne kan føre til et bedre socialt sammenhold blandt beboerne, men kan også føre til mere personlige konfrontationer i forhold til den daglige drift af foreningerne. Det kan være alt fra banale uoverensstemmelser, eller en beboers manglende overholdelse af foreningens vedtægter, – manglende huslejebetalinger osv. I disse situationer kan det være rart at trække på en ekstern ressource der ikke har sin daglige gang i foreningen.
Derfor tilbyder WA en samlet ejendomsadministrationsløsning til andelsboligforeninger, som skal lette bestyrelsens arbejde således, at bestyrelsens tidsforbrug minimeres, og at resultaterne opnås inden for de fastsatte rammer. Dette betyder, at bestyrelsen alene skal koncentrere sig om det væsentlige, nemlig de overordnede beslutninger samt visionerne for andelsboligforeningen. Bestyrelsen skal med andre ord ikke bruge unødige ressourcer som følge af langsommelig og inkompetent sagsbehandling samt manglende opfølgning.