Vores rådgivere er vores største aktiv. Vi stiller derfor store krav til dem. Både i forhold til deres administrationserfaring, til løbende efteruddannelse inden for ny lovkompleksitet og til den generelle udvikling inden for ejendomsadministrationsområdet.
Ud over den faglige kompetence, er mindst lige så vigtigt for os, at vores rådgivere har den ”rigtige” holdning til at ville lykkes i sit job i samspil med både kollegaer og kunder. Vi forventer, at kunderne oplever et højt serviceniveau og kvalitet i det udførte arbejde.
Vi tror på, at kompetente og motiverede ejendomsadministratorer samt gennemskuelighed i vores priser er med til at skabe det langvarige samarbejde. Derfor går vi ikke på kompromis, når vi overtager en ny ejendom. Finder du ovenstående interessant, eller er du en vores nye rådgiver, så er du meget velkommen til at kontakte os.
Det siger medarbejderne:
Hos WA vægter vi trivsel hos den enkelte medarbejder meget højt. Vores udgangspunkt er, at trives medarbejderne, afspejles dette også i vores tilgang til vores kunder. Har du glade og tilfredse medarbejdere, har du glade og tilfredse kunder.
WA er en virksomhed, der er dygtig til at fastholde vores kunder og ikke mindst vores medarbejdere. Flere af vores medarbejdere har været med helt fra starten.
Vi lægger vægt på troværdige og tillidsvækkende medarbejdere, der er gode til at skabe og fastholde relationer.