Kundeorienteret adfærd gi’r mening og skaber resultater!

Hjem » Om WA

Om WA

Administrationen af en ejendom og kontinuitet hører sammen ud fra vor idé om at tilbyde ejendomsadministration. Kontinuitet betyder, at vi som administrator er bevidste omkring ejendommens “særheder” og at vi kender dens beboere. Derigennem kan vi fastholde og optimere på ejendommens værdier, hvad enten det er kroner og øre, det særlige fællesskab eller den specielle “atmosfære” på ejendommen.

Vort helt igennem kompromisløse mål er gennem enhver handling og relation at fremstå som det oplagte valg af ejendomsadministrator gennem kompetent rådgivning og som en attraktiv samarbejdspartner – uanset om omdrejningspunktet er en ejerforening, en andelsboligforening, den private eller institutionelle investor, ejendomsudvikleren, gårdlauget eller grundejerforeningen. Vi tror på det langvarige samarbejde. Alt andet er for os ikke interessant, da vi gennemsnitligt lægger betydeligt flere ressourcer i hele opstartsfasen i forbindelse med overtagelsen af en ny kunde.

Dette betyder, at vi først kan skabe reel indtjening efter to års samarbejde. Kundens loyalitet er derfor afgørende, hvilket er substansen i måden, hvorpå vi har valgt at håndtere vore kunder. I lyset af at det for den enkelte kunde, herunder bl.a. en boligforening, kan være uhyre vanskeligt at forholde sig til, hvad man kan forvente er indeholdt og – ikke mindst – ikke indeholdt i en “almindelig” administrationsydelse, har vi valgt at fokusere på, hvad en kunde har brug for, og dette afspejles i størrelsen af vort honorar. Dette mener vi er gennemskueligt, da kunden derved kan forholde sig til en “ærlig” og gennemskuelig pris frem for en lokkende lav pris pakket ind i returkommisionsaftaler, storkunderabatordninger og andre prisforvrængende forhold.

Vi tror på, at kundeorienteret adfærd gi’r mening og skaber resultater! Det har i hvert fald vist sig, at der er en klar sammenhæng set i forhold til udviklingen i vore omsætningstal fra 2005, hvor selskabet blev startet op af Per Beyer og Allan Wind.

Kort om PHM Group

PHM Group er en ejendomsservicekoncern, der passer på mennesker ved at tage vare på deres boligmiljøer. PHM Group består af de bedste lokale virksomheder på området med fælles værdier og motiver: iværksætterånd kombineret med fairness og ansvarlighed. Vi tror på, at det eneste der slår lokal service, er lokal service med store ressourcer. Med PHM Group behøver du ikke at tænke på, om du vælger en kendt lokal virksomhed eller en stor koncern som partner. Hos PHM Group får man det bedste fra begge verdener.

PHM Group
Er du interesseret? Så kontakt os
Har du brug for at kontakte os? Vores kontaktinformationer

Job i WA

Læs mere

Holdet bag WA

Læs mere

Kundetilfredshed

Læs mere